Engelsk verb: discomfit | |||
1. | discomfit (om følelse) cause to lose one's composure | ||
Eksempler på anvendelse | The performance is likely to discomfit Sue | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | discompose, disconcert, untune, upset | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody. Something ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | arouse, elicit, enkindle, evoke, fire, kindle, provoke, raise | ||
Mere spesifikke uttrykk | abash, afflict, anguish, bemuse, bewilder, discombobulate, dissolve, embarrass, enervate, faze, hurt, pain, throw, unnerve, unsettle | ||