Engelsk verb: afflict | |||
1. | afflict (om følelse) cause great unhappiness for; distress | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | She was afflicted by the death of her parents. | ||
Eksempler på anvendelse | The bad news will afflict him | ||
Anvendelsesmønster | Something ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | discomfit, discompose, disconcert, untune, upset | ||
Mere spesifikke uttrykk | aggrieve, grieve, strain, stress, tribulate, try | ||
2. | afflict (om endring) cause physical pain or suffering in | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Afflict with the plague. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | smite | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s something. Something ----s something | ||
Mindre spesifikke uttrykk | damage | ||
Mere spesifikke uttrykk | blight, plague, visit | ||