Engelsk substantiv: fright | |||
1. | fright (om følelse) an emotion experienced in anticipation of some specific pain or danger (usually accompanied by a desire to flee or fight) | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | fear, fearfulness | ||
Mindre spesifikke uttrykk | emotion | ||
Mere spesifikke uttrykk | affright, alarm, apprehension, apprehensiveness, chill, consternation, creeps, dismay, dread, frisson, horror, hysteria, intimidation, panic, panic attack, quiver, scare, shiver, shudder, stage fright, terror, thrill, timidity, timidness, timorousness, tingle | ||
Omfatter disse spesifikke uttrykk | cold sweat | ||
Kjennetegner disse uttrykkene | afraid, fearless, unafraid | ||
Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | fearlessness, bravery | ||
Engelsk verb: fright | |||
1. | fright (om følelse) cause fear in | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The stranger who hangs around the building frightens me. Ghosts could never affright her. | ||
Eksempler på anvendelse | The bad news will fright him | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | affright, frighten, scare | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody. Something ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | excite, shake, shake up, stimulate, stir | ||
Mere spesifikke uttrykk | alarm, appal, appall, awe, bluff, consternate, dismay, horrify, intimidate, spook, terrify, terrorise, terrorize | ||
Medfører | dread, fear | ||