Engelsk verb: culminate | |||
1. | culminate (om endring) end, especially to reach a final or climactic stage | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The meeting culminated in a tearful embrace. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | climax | ||
Anvendelsesmønster | Something is ----ing PP | ||
Mindre spesifikke uttrykk | cease, end, finish, stop, terminate | ||
Mere spesifikke uttrykk | crown, top | ||
2. | culminate (om endring) bring to a head or to the highest point | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Seurat culminated pointillism. | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s something. Something ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | end, terminate | ||
3. | culminate (om adferd) reach the highest or most decisive point | ||
Anvendelsesmønster | Something is ----ing PP. Somebody ----s PP | ||
Mindre spesifikke uttrykk | accomplish, achieve, attain, reach | ||
4. | culminate (om bevegelse) reach the highest altitude or the meridian, of a celestial body | ||
Anvendelsesmønster | Something ----s | ||
Mindre spesifikke uttrykk | arrive at, attain, gain, hit, make, reach | ||
5. | culminate (om endring) rise to, or form, a summit | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The helmet culminated in a crest. | ||
Anvendelsesmønster | Something is ----ing PP | ||
Mindre spesifikke uttrykk | form | ||