Engelsk verb: discompose | |||
| 1. | discompose (om følelse) cause to lose one's composure | ||
| Eksempler på anvendelse | The performance is likely to discompose Sue | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | discomfit, disconcert, untune, upset | ||
| Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody. Something ----s somebody | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | arouse, elicit, enkindle, evoke, fire, kindle, provoke, raise | ||
| Mere spesifikke uttrykk | abash, afflict, anguish, bemuse, bewilder, discombobulate, dissolve, embarrass, enervate, faze, hurt, pain, throw, unnerve, unsettle | ||