Engelsk verb: alienate | |||
| 1. | alienate (om følelse) arouse hostility or indifference in where there had formerly been love, affection, or friendliness | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | She alienated her friends when she became fanatically religious. | ||
| Eksempler på anvendelse | The performance is likely to alienate Sue | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | alien, disaffect, estrange | ||
| Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody. Something ----s somebody | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | alter, change, modify | ||
| Mere spesifikke uttrykk | drift apart, drift away, wean | ||
| 2. | alienate (om forhold) transfer property or ownership | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | The will aliened the property to the heirs. | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | alien | ||
| Anvendelsesmønster | Somebody ----s something | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | transfer | ||
| 3. | alienate (om følelse) make withdrawn or isolated or emotionally dissociated | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | The boring work alienated his employees. | ||
| Anvendelsesmønster | Something ----s somebody | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | affect, impress, move, strike | ||