Engelsk substantiv: sprain | |||
1. | sprain (om tilstand) a painful injury to a joint caused by a sudden wrenching of its ligaments | ||
Mindre spesifikke uttrykk | pull, twist, wrench | ||
Engelsk verb: sprain | |||
1. | sprain (i anatomi) twist suddenly so as to sprain | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Wrench one's ankle. The wrestler twisted his shoulder. The hikers sprained their ankles when they fell. I turned my ankle and couldn't walk for several days. | ||
Eksempler på anvendelse | Did he sprain his foot? | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | rick, turn, twist, wrench, wrick | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s something | ||
Mindre spesifikke uttrykk | injure, wound | ||