Engelsk verb: banish | |||
1. | banish (om adferd) expel from a community or group | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | ban, blackball, cast out, ostracise, ostracize, shun | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | expel, kick out, throw out | ||
2. | banish (om adferd) ban from a place of residence, as for punishment | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | ban | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | expel, kick out, throw out | ||
Mere spesifikke uttrykk | rusticate | ||
3. | banish (om adferd) expel, as if by official decree | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | He was banished from his own country. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | bar, relegate | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody. Somebody ----s somebody PP | ||
Mindre spesifikke uttrykk | expel, kick out, throw out | ||
Mere spesifikke uttrykk | spike | ||
4. | banish (om bevegelse) drive away | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Banish bad thoughts. Banish gloom. | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s something. Something ----s something | ||
Mindre spesifikke uttrykk | chase away, dispel, drive away, drive off, drive out, run off, turn back | ||