Engelsk verb: dispel | |||
1. | dispel (om bevegelse) force to go away; used both with concrete and metaphoric meanings | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Drive away potential burglars. Drive away bad thoughts. Dispel doubts. The supermarket had to turn back many disappointed customers. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | chase away, drive away, drive off, drive out, run off, turn back | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s something. Somebody ----s somebody. Something ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | displace, move | ||
Mere spesifikke uttrykk | banish, clear the air, fire, frighten, shoo, shoo away, shoo off | ||
Utsagnsord med lignende betydning | drive out, force out, rouse, rout out | ||
2. | dispel (om bevegelse) to cause to separate and go in different directions | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | She waved her hand and scattered the crowds. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | break up, disperse, dissipate, scatter | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody. Something ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | divide, separate | ||
Mere spesifikke uttrykk | disband | ||