Engelsk substantiv: standstill | |||
| 1. | standstill (om tilstand) a situation in which no progress can be made or no advancement is possible | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | Reached an impasse on the negotiations. | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | dead end, deadlock, impasse, stalemate | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | situation | ||
| 2. | standstill (om begivenhet) an interruption of normal activity | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | stand, tie-up | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | halt, stop | ||