Engelsk adjektiv: undisputable | |||
| 1. | undisputable not open to question; obviously true | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | Undeniable guilt. Indisputable evidence of a witness. | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | incontestable, indisputable | ||
| Uttrykk med lignende betydning | undeniable | ||
| Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | deniable | ||