Engelsk adjektiv: indisputable | |||
| 1. | indisputable not open to question; obviously true | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | Undeniable guilt. Indisputable evidence of a witness. | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | incontestable, undisputable | ||
| Uttrykk med lignende betydning | undeniable | ||
| Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | deniable | ||
| 2. | indisputable impossible to doubt or dispute | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | Indisputable (or sure) proof. | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | sure | ||
| Uttrykk med lignende betydning | certain | ||
| Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | uncertain | ||