Engelsk adjektiv: assertive | |||
| 1. | assertive aggressively self-assured | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | An energetic assertive boy who was always ready to argue. Pointing directly at a listener is an assertive act. | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | self-asserting, self-assertive | ||
| Uttrykk med lignende betydning | cocky, emphatic, forceful | ||
| Se også | aggressive, imperative | ||
| Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | unassertive | ||