Engelsk navneord: pinnacle | |||
1. | pinnacle (om genstand) (architecture) a slender upright spire at the top of a buttress of tower | ||
Mindre specifikke termer | spire, steeple | ||
Overordnet emneområde | architecture | ||
2. | pinnacle (om tilstand) the highest level or degree attainable; the highest stage of development | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | His landscapes were deemed the acme of beauty. The artist's gifts are at their acme. At the height of her career. The peak of perfection. Summer was at its peak. ...catapulted Einstein to the pinnacle of fame. The summit of his ambition. So many highest superlatives achieved by man. At the top of his profession. | ||
Termer med samme betydning (synonymer) | acme, elevation, height, meridian, peak, summit, superlative, tiptop, top | ||
Mindre specifikke termer | degree, level, point, stage | ||
3. | pinnacle (om sted) a lofty peak | ||
Mindre specifikke termer | crest, crown, peak, summit, tip, top | ||
Engelsk udsagnsord: pinnacle | |||
1. | pinnacle (om tilstand) surmount with a pinnacle | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Pinnacle a pediment. | ||
Anvendelsesmønster | Something ----s something | ||
Mindre specifikke termer | surmount | ||
2. | pinnacle (om bevægelse) raise on or as if on a pinnacle | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | He did not want to be pinnacled. | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s something | ||
Mindre specifikke termer | bring up, elevate, get up, lift, raise | ||