Engelsk substantiv: white tail | |||
1. | white tail (om dyr) common North American deer; tail has a white underside | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | Odocoileus Virginianus, Virginia deer, white-tailed deer, whitetail, whitetail deer | ||
Mindre spesifikke uttrykk | cervid, deer | ||
Tilhører disse overordnede uttrykkene | genus Odocoileus, Odocoileus | ||