Engelsk adjektiv: interrogative | |||
1. | interrogative relating to verbs in the so-called interrogative mood | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Not all questions have an interrogative construction. | ||
Overordnet kategori | grammar | ||
2. | interrogative relating to the use of or having the nature of an interrogation | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | interrogatory | ||
Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | asserting, declarative, declaratory | ||
Engelsk substantiv: interrogative | |||
1. | interrogative (om kommunikasjon) a sentence of inquiry that asks for a reply | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | He asked a direct question. He had trouble phrasing his interrogations. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | interrogation, interrogative sentence, question | ||
Mindre spesifikke uttrykk | sentence | ||
Mere spesifikke uttrykk | cross-question, leading question, yes-no question | ||
2. | interrogative some linguists consider interrogative sentences to constitute a mood | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | interrogative mood | ||
Mindre spesifikke uttrykk | modality, mode, mood | ||