Engelsk navneord: ordeal | |||
1. | ordeal (om begivenhed) a severe or trying experience | ||
Mindre specifikke termer | experience | ||
2. | ordeal (om handling) a primitive method of determining a person's guilt or innocence by subjecting the accused person to dangerous or painful tests believed to be under divine control; escape was usually taken as a sign of innocence | ||
Termer med samme betydning (synonymer) | trial by ordeal | ||
Mindre specifikke termer | trial | ||