Engelsk tillægsord: conclusive | |||
1. | conclusive forming an end or termination; especially putting an end to doubt or question | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Conclusive proof. The evidence is conclusive. | ||
Termer med lignende betydning | definitive, determinate | ||
Se også | decisive | ||
Kendetegner | conclusiveness, decisiveness, finality | ||
Termer med modsat betydning (antonymer) | inconclusive | ||