| Engelsk verb: impute | |||
| 1. | impute (om erkjendelse) attribute or credit to | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | We attributed this quotation to Shakespeare. People impute great cleverness to cats. | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | ascribe, assign, attribute | ||
| Anvendelsesmønster | Somebody ----s something to somebody. Somebody ----s something PP | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | evaluate, judge, pass judgment | ||
| Mere spesifikke uttrykk | accredit, anthropomorphise, anthropomorphize, blame, carnalize, charge, credit, credit, externalise, externalize, impute, interiorise, interiorize, internalise, internalize, personate, personify, project, reattribute, sensualize | ||
| Utsagnsord med lignende betydning | impute | ||
| 2. | impute (om erkjendelse) attribute (responsibility or fault) to a cause or source | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | The teacher imputed the student's failure to his nervousness. | ||
| Anvendelsesmønster | Somebody ----s something to somebody. Somebody ----s something PP | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | ascribe, assign, attribute, impute | ||
| Utsagnsord med lignende betydning | ascribe, assign, attribute, impute | ||