Engelsk substantiv: endgame | |||
| 1. | endgame (om begivenhet) the final stages of an extended process of negotiation | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | The diplomatic endgame. | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | end game | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | end, final stage, last | ||
| 2. | endgame (om begivenhet) the final stages of a chess game after most of the pieces have been removed from the board | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | end game | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | end, final stage, last | ||