Engelsk adjektiv: renegade | |||
| 1. | renegade having deserted a cause or principle | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | Some provinces had proved recreant. Renegade supporters of the usurper. | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | recreant | ||
| Uttrykk med lignende betydning | disloyal | ||
| Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | loyal | ||
Engelsk substantiv: renegade | |||
| 1. | renegade (om person) someone who rebels and becomes an outlaw | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | defector, deserter | ||
| 2. | renegade (om person) a disloyal person who betrays or deserts his cause or religion or political party or friend etc. | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | apostate, deserter, ratter, recreant, turncoat | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | quitter | ||
Engelsk verb: renegade | |||
| 1. | renegade (om adferd) break with established customs | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | rebel | ||
| Anvendelsesmønster | Somebody ----s. Somebody ----s PP | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | dissent, protest, resist | ||