Engelsk verb: high-tail | |||
| 1. | high-tail (om bevegelse) retreat at full speed | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | The actress high-tailed to her villa when reporters began to follow her to the restaurant. | ||
| Anvendelsesmønster | Somebody ----s PP | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | flee, fly, take flight | ||