Engelsk adjektiv: inferential | |||
| 1. | inferential relating to or having the nature of illation or inference | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | The illative faculty of the mind. | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | illative | ||
| 2. | inferential of reasoning; proceeding from general premisses to a necessary and specific conclusion | ||
| Uttrykk med lignende betydning | deductive | ||
| Overordnet kategori | logic | ||
| Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | inductive | ||
| 3. | inferential resembling or dependent on or arrived at by inference | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | An illative conclusion. Inferential reasoning. | ||
| Ord med samme betydning (synonymer) | illative | ||
| Uttrykk med lignende betydning | deductive | ||
| Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | inductive | ||
| 4. | inferential derived or capable of being derived by inference | ||
| Uttrykk med lignende betydning | connotative | ||
| Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | denotative, denotive | ||
| 5. | inferential based on interpretation; not directly expressed | ||
| Uttrykk med lignende betydning | constructive | ||
| Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | destructive | ||