Engelsk substantiv: splicing | |||
1. | splicing (om gjenstand) a junction where two things (as paper or film or magnetic tape) have been joined together | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The break was due to an imperfect splice. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | splice | ||
Mindre spesifikke uttrykk | conjunction, junction | ||