Engelsk verb: disgruntle | |||
| 1. | disgruntle (om følelse) put into a bad mood or into bad humour | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | The employees were disgruntled by their bad working conditions. | ||
| Eksempler på anvendelse | The performance is likely to disgruntle Sue | ||
| Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody. Something ----s somebody | ||
| Mindre spesifikke uttrykk | dissatisfy | ||