Engelsk navneord: arbiter | |||
| 1. | arbiter (om person) someone with the power to settle matters at will | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | She was the final arbiter on all matters of fashion. | ||
| Termer med samme betydning (synonymer) | supreme authority | ||
| Mindre specifikke termer | expert | ||
| 2. | arbiter (om person) someone chosen to judge and decide a disputed issue | ||
| Eksempler med tilsvarende betydning | The critic was considered to be an arbiter of modern literature. The arbitrator's authority derived from the consent of the disputants. An umpire was appointed to settle the tax case. | ||
| Termer med samme betydning (synonymer) | arbitrator, umpire | ||
| Mindre specifikke termer | evaluator, judge | ||
| Mere specifikke termer | third party | ||