Engelsk verb: rankle | |||
1. | rankle (om følelse) gnaw into; make resentful or angry | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The injustice rankled her. His resentment festered. | ||
Eksempler på anvendelse | The bad news will rankle him | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | eat into, fret, grate | ||
Anvendelsesmønster | Something ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | annoy, bother, chafe, devil, get at, get to, gravel, irritate, nark, nettle, rag, rile, vex | ||