Engelsk substantiv: delinquency | |||
1. | delinquency (om forhold) nonpayment of a debt when due | ||
Mindre spesifikke uttrykk | default, nonpayment, nonremittal | ||
2. | delinquency (om egenskap) a tendency to be negligent and uncaring | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | He inherited his delinquency from his father. His derelictions were not really intended as crimes. His adolescent protest consisted of willful neglect of all his responsibilities. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | dereliction, willful neglect | ||
Mindre spesifikke uttrykk | neglect, neglectfulness, negligence | ||
3. | delinquency (om handling) an antisocial misdeed in violation of the law by a minor | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | juvenile delinquency | ||
Mindre spesifikke uttrykk | misbehavior, misbehaviour, misdeed | ||
Overordnet kategori | jurisprudence, law | ||