Engelsk substantiv: imperativeness | |||
1. | imperativeness (om tilstand) the state of demanding notice or attention | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The insistence of their hunger. The press of business matters. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | insistence, insistency, press, pressure | ||
Mindre spesifikke uttrykk | urgency | ||
2. | imperativeness (om egenskap) the quality of being insistent | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | He pressed his demand with considerable instancy. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | instancy | ||
Mindre spesifikke uttrykk | urgency | ||