Engelsk verb: oblige | |||
1. | oblige (om adferd) force somebody to do something | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | We compel all students to fill out this form. | ||
Eksempler på anvendelse | They oblige him to write the letter | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | compel, obligate | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody to INFINITIVE | ||
Mindre spesifikke uttrykk | cause, get, have, induce, make, stimulate | ||
Mere spesifikke uttrykk | apply, clamor, coerce, condemn, enforce, enforce, force, force, hale, implement, impose, pressure, shame, squeeze, thrust, walk | ||
Medfører | act, move | ||
2. | oblige (om kommunikasjon) bind by an obligation; cause to be indebted | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | He's held by a contract. I'll hold you by your promise. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | bind, hold, obligate | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody. Something ----s somebody. Somebody ----s somebody to INFINITIVE | ||
Mindre spesifikke uttrykk | relate | ||
Mere spesifikke uttrykk | article, indent, indenture, pledge, tie down | ||
3. | oblige (om kommunikasjon) provide a service or favor for someone | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | We had to oblige him. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | accommodate | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | abide by, comply, follow | ||
Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | disoblige | ||