Engelsk substantiv: dereliction | |||
1. | dereliction (om egenskap) a tendency to be negligent and uncaring | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | He inherited his delinquency from his father. His derelictions were not really intended as crimes. His adolescent protest consisted of willful neglect of all his responsibilities. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | delinquency, willful neglect | ||
Mindre spesifikke uttrykk | neglect, neglectfulness, negligence | ||
2. | dereliction (om handling) willful negligence | ||
Mindre spesifikke uttrykk | actus reus, carelessness, misconduct, neglect, negligence, nonperformance, wrongdoing, wrongful conduct | ||
Mere spesifikke uttrykk | nonfeasance | ||