Engelsk substantiv: old-timer | |||
1. | old-timer (om person) an experienced person who has been through many battles; someone who has given long service | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | old hand, old stager, oldtimer, stager, veteran, warhorse | ||
Mindre spesifikke uttrykk | expert | ||
2. | old-timer (om person) an elderly man | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | antique, gaffer, old geezer, oldtimer | ||
Mindre spesifikke uttrykk | graybeard, greybeard, Methuselah, old man | ||