Engelsk substantiv: disguise | |||
1. | disguise (om egenskap) an outward semblance that misrepresents the true nature of something | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The theatrical notion of disguise is always associated with catastrophe in his stories. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | camouflage | ||
Mindre spesifikke uttrykk | color, colour, gloss, semblance | ||
2. | disguise (om gjenstand) any attire that modifies the appearance in order to conceal the wearer's identity | ||
Mindre spesifikke uttrykk | attire, dress, garb | ||
Mere spesifikke uttrykk | fancy dress, mask, masquerade, masquerade costume | ||
3. | disguise (om handling) the act of concealing the identity of something by modifying its appearance | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | He is a master of disguise. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | camouflage | ||
Mindre spesifikke uttrykk | concealing, concealment, hiding | ||
Engelsk verb: disguise | |||
1. | disguise (om oppfatninger) make unrecognizable | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The herb masks the garlic taste. We disguised our faces before robbing the bank. | ||
Eksempler på anvendelse | They disguise themselves | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | mask | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s something. Somebody ----s somebody. Something ----s somebody. Something ----s something | ||
Mindre spesifikke uttrykk | conceal, hide | ||
Mere spesifikke uttrykk | camouflage, cloak, dissemble, dissimulate, mask, masquerade | ||