Engelsk substantiv: hound | |||
1. | hound (om dyr) any of several breeds of dog used for hunting typically having large drooping ears | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | hound dog | ||
Mindre spesifikke uttrykk | hunting dog | ||
Mere spesifikke uttrykk | Afghan, Afghan hound, basset, basset hound, beagle, bloodhound, bluetick, boarhound, coonhound, deerhound, elkhound, foxhound, gazelle hound, greyhound, harrier, Ibizan hound, Ibizan Podenco, Norwegian elkhound, otter hound, otterhound, Plott hound, redbone, Saluki, Scottish deerhound, sleuthhound, staghound, Weimaraner, wolfhound | ||
Tilhører disse overordnede uttrykkene | pack | ||
2. | hound (om person) someone who is morally reprehensible | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | You dirty dog. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | blackguard, bounder, cad, dog, heel | ||
Mindre spesifikke uttrykk | scoundrel, villain | ||
Mere spesifikke uttrykk | perisher | ||
Engelsk verb: hound | |||
1. | hound (om bevegelse) pursue or chase relentlessly | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The hunters traced the deer into the woods. The detectives hounded the suspect until they found him. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | hunt, trace | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s something. Somebody ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | chase, chase after, dog, give chase, go after, tag, tail, track, trail | ||
Mere spesifikke uttrykk | ferret | ||