Engelsk adjektiv: imperturbable | |||
1. | imperturbable not easily perturbed or excited or upset; marked by extreme calm and composure | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Hitherto imperturbable, he now showed signs of alarm. An imperturbable self-possession. Unflappable in a crisis. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | unflappable | ||
Uttrykk med lignende betydning | composed | ||
Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | discomposed | ||