Engelsk substantiv: exigency | |||
1. | exigency (om tilstand) a pressing or urgent situation | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The health-care exigency. | ||
Mindre spesifikke uttrykk | crisis | ||
2. | exigency (om begivenhet) a sudden unforeseen crisis (usually involving danger) that requires immediate action | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | He never knew what to do in an emergency. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | emergency, pinch | ||
Mindre spesifikke uttrykk | crisis | ||