Engelsk substantiv: Sn | |||
1. | Sn (om masse eller substans) a silvery malleable metallic element that resists corrosion; used in many alloys and to coat other metals to prevent corrosion; obtained chiefly from cassiterite where it occurs as tin oxide | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | atomic number 50, tin | ||
Mindre spesifikke uttrykk | metal, metallic element | ||
Vedrørende disse overordnede uttrykkene | cassiterite, tin foil, tinfoil | ||