Engelsk substantiv: practice of law | |||
1. | practice of law (om handling) the learned profession that is mastered by graduate study in a law school and that is responsible for the judicial system | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | He studied law at Yale. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | law | ||
Mindre spesifikke uttrykk | learned profession | ||
Overordnet kategori | jurisprudence, law | ||
Forekomster i samme kategori | deny, disbar, traverse | ||