Engelsk substantiv: interruption | |||
1. | interruption (om handling) an act of delaying or interrupting the continuity | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | It was presented without commercial breaks. There was a gap in his account. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | break, disruption, gap | ||
Mindre spesifikke uttrykk | delay, holdup | ||
Mere spesifikke uttrykk | abruption, barracking, breaking off, cut-in, cut-in, heckling, insert, insert, interjection, interpellation, interpolation, interposition | ||
2. | interruption (om begivenhet) some abrupt occurrence that interrupts an ongoing activity | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The telephone is an annoying interruption. There was a break in the action when a player was hurt. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | break | ||
Mindre spesifikke uttrykk | happening, natural event, occurrence, occurrent | ||
Mere spesifikke uttrykk | abatement, dislocation, disruption, eclipse, hiatus, occultation, punctuation, reprieve, respite, suspension | ||
3. | interruption (om tid) a time interval during which there is a temporary cessation of something | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | break, intermission, pause, suspension | ||
Mindre spesifikke uttrykk | interval, time interval | ||
Mere spesifikke uttrykk | blackout, caesura, dead air, delay, halftime, hold, lapse, letup, lull, postponement, relief, respite, rest, rest period, time lag, time-out, wait | ||