Engelsk substantiv: insistency | |||
1. | insistency (om tilstand) the state of demanding notice or attention | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The insistence of their hunger. The press of business matters. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | imperativeness, insistence, press, pressure | ||
Mindre spesifikke uttrykk | urgency | ||
2. | insistency (om handling) the act of insisting on something | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Insistence on grammatical correctness is a conservative position. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | insistence | ||
Mindre spesifikke uttrykk | advocacy, protagonism | ||