Engelsk adjektiv: bifurcate | |||
1. | bifurcate resembling a fork; divided or separated into two branches | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The biramous appendages of an arthropod. Long branched hairs on its legson which pollen collects. A forked river. A forked tail. Forked lightning. Horseradish grown in poor soil may develop prongy roots. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | biramous, branched, forficate, fork-like, forked, pronged, prongy | ||
Uttrykk med lignende betydning | divided | ||
Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | united | ||
Engelsk verb: bifurcate | |||
1. | bifurcate (om tilstand) split or divide into two | ||
Anvendelsesmønster | Something ----s. Something is ----ing PP | ||
Mindre spesifikke uttrykk | diverge | ||
2. | bifurcate (om endring) divide into two branches | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The road bifurcated. | ||
Anvendelsesmønster | Something ----s | ||
Mindre spesifikke uttrykk | branch, fork, furcate, ramify, separate | ||