Engelsk substantiv: wriggle | |||
1. | wriggle (om handling) the act of wiggling | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | squirm, wiggle | ||
Mindre spesifikke uttrykk | motility, motion, move, movement | ||
Engelsk verb: wriggle | |||
1. | wriggle (om bevegelse) to move in a twisting or contorted motion, (especially when struggling) | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The prisoner writhed in discomfort. The child tried to wriggle free from his aunt's embrace. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | squirm, twist, worm, wrestle, writhe | ||
Anvendelsesmønster | Something ----s. Somebody ----s | ||
Mindre spesifikke uttrykk | move | ||
Mere spesifikke uttrykk | wrench | ||