Engelsk substantiv: affront | |||
1. | affront (om handling) a deliberately offensive act or something producing the effect of deliberate disrespect | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Turning his back on me was a deliberate insult. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | insult | ||
Mindre spesifikke uttrykk | discourtesy, offence, offense, offensive activity | ||
Mere spesifikke uttrykk | indignity, outrage, scandalisation, scandalization | ||
Engelsk verb: affront | |||
1. | affront (om kommunikasjon) treat, mention, or speak to rudely | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | He insulted her with his rude remarks. The student who had betrayed his classmate was dissed by everyone. | ||
Eksempler på anvendelse | The performance is likely to affront Sue | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | diss, insult | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody. Something ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | bruise, hurt, injure, offend, spite, wound | ||