Engelsk substantiv: disgrace | |||
1. | disgrace (om tilstand) a state of dishonor | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | One mistake brought shame to all his family. Suffered the ignominy of being sent to prison. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | ignominy, shame | ||
Mindre spesifikke uttrykk | dishonor, dishonour | ||
Mere spesifikke uttrykk | humiliation, obloquy, odium, opprobrium, reproach | ||
Engelsk verb: disgrace | |||
1. | disgrace (om adferd) bring shame or dishonor upon | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | He dishonored his family by committing a serious crime. | ||
Eksempler på anvendelse | The performance is likely to disgrace Sue | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | attaint, dishonor, dishonour, shame | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s something. Somebody ----s somebody. Something ----s somebody. Something ----s something | ||
Mere spesifikke uttrykk | befoul, defile, foul, maculate | ||
Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | honor, honour, reward | ||
2. | disgrace (om følelse) reduce in worth or character, usually verbally | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | She tends to put down younger women colleagues. His critics took him down after the lecture. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | degrade, demean, put down, take down | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s somebody. Something ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | abase, chagrin, humble, humiliate, mortify | ||
Mere spesifikke uttrykk | dehumanise, dehumanize, reduce | ||
3. | disgrace (om kommunikasjon) damage the reputation of | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | This newspaper story discredits the politicians. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | discredit | ||
Anvendelsesmønster | Somebody ----s something. Somebody ----s somebody. Something ----s somebody | ||
Mindre spesifikke uttrykk | belittle, disparage, pick at | ||