Engelsk substantiv: bankruptcy | |||
1. | bankruptcy (om tilstand) a state of complete lack of some abstract property | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Spiritual bankruptcy. Moral bankruptcy. Intellectual bankruptcy. | ||
Mindre spesifikke uttrykk | failure | ||
2. | bankruptcy (om tilstand) inability to discharge all your debts as they come due | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The company had to declare bankruptcy. Fraudulent loans led to the failure of many banks. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | failure | ||
Mindre spesifikke uttrykk | insolvency | ||
3. | bankruptcy (om handling) a legal process intended to insure equality among the creditors of a corporation declared to be insolvent | ||
Mindre spesifikke uttrykk | legal proceeding, proceeding, proceedings | ||
Overordnet kategori | jurisprudence, law | ||