Engelsk adjektiv: reclusive | |||
1. | reclusive withdrawn from society; seeking solitude | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | Lived an unsocial reclusive life. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | recluse, withdrawn | ||
Uttrykk med lignende betydning | unsocial | ||
Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | social | ||
2. | reclusive providing privacy or seclusion | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The cloistered academic world of books. Sat close together in the sequestered pergola. Sitting under the reclusive calm of a shade tree. A secluded romantic spot. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | cloistered, secluded, sequestered | ||
Uttrykk med lignende betydning | private | ||
Uttrykk med motsatt betydning (antonymer) | public | ||