Engelsk substantiv: gonif | |||
1. | gonif (om person) (Yiddish) a thief or dishonest person or scoundrel (often used as a general term of abuse) | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | ganef, ganof, goniff | ||
Mindre spesifikke uttrykk | offender, wrongdoer | ||
Overordnet kategori | Yiddish | ||