Engelsk substantiv: depravity | |||
1. | depravity (om egenskap) moral perversion; impairment of virtue and moral principles | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The luxury and corruption among the upper classes. Moral degeneracy followed intellectual degeneration. Its brothels, its opium parlors, its depravity. Rome had fallen into moral putrefaction. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | corruption, degeneracy, depravation, putrefaction | ||
Mindre spesifikke uttrykk | immorality | ||
2. | depravity (om handling) a corrupt or depraved or degenerate act or practice | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The various turpitudes of modern society. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | turpitude | ||
Mindre spesifikke uttrykk | evildoing, transgression | ||