Engelsk substantiv: stupor | |||
1. | stupor (om følelse) the feeling of distress and disbelief that you have when something bad happens accidentally | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | His mother's death left him in a daze. He was numb with shock. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | daze, shock | ||
Mindre spesifikke uttrykk | stupefaction | ||
2. | stupor (om erkjendelse) marginal consciousness | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | His grogginess was caused as much by exhaustion as by the blows. Someone stole his wallet while he was in a drunken stupor. | ||
Ord med samme betydning (synonymer) | grogginess, semiconsciousness, stupefaction | ||
Mindre spesifikke uttrykk | unconsciousness | ||