Engelsk navneord: arbiter | |||
1. | arbiter (om person) someone with the power to settle matters at will | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | She was the final arbiter on all matters of fashion. | ||
Termer med samme betydning (synonymer) | supreme authority | ||
Mindre specifikke termer | expert | ||
2. | arbiter (om person) someone chosen to judge and decide a disputed issue | ||
Eksempler med tilsvarende betydning | The critic was considered to be an arbiter of modern literature. The arbitrator's authority derived from the consent of the disputants. An umpire was appointed to settle the tax case. | ||
Termer med samme betydning (synonymer) | arbitrator, umpire | ||
Mindre specifikke termer | evaluator, judge | ||
Mere specifikke termer | third party | ||